Sådan finder du din Hudtype

Del indlægget med dine venner

 

Find din hudtype her

Du har sikkert hørt om ordet hudtype før, men er måske i tvivl om hvilken type din hud egentlig er. For at finde din helt rigtige hudtype er det vigtigt, at skelne mellem hudtype og hudtilstand. Ja det kan være lidt forvirrende.

Hvad er forskellen på hudtype og hudtilstand?

Vores hudtype er den hudtilstand vi har mere permanent, hvorimod hudtilstanden kan ændre sig oftere.

Læs mere om hudtilstand her

Hvad er forskellen på Hudtype og Hudtilstand

 

Hudtyper

Din hudtype omfatter din huds fugtighedsniveau. Hudtype har altså intet at gøre med, hvorvidt du har bumser.

Det er dog ikke desto mindre enormt vigtigt at kende sin hudtype. Derved sikrer du nemlig, at du plejer din hud korrekt med den rette mængde fugt. Under- eller overskud af fugt kan nemlig forårsage udbrud af bumser og andre urenheder. En tør hud ser desuden trist ud, har tendens til flere rynker og afskalning kan forekomme. Modsat ser en fedtet hud usoigneret ud.

Ved at kende din præcise hudtype, så kan de rigtige hudplejeprodukter – udviklet specifikt til din hudtype – sikre, at huden får tilført tilstrækkelig fugt. Derved vil huden opføre sig, som var den “normal”. Altså en hud, som hverken er fedtet eller tør.

 

Normal Hud:

En normal hud har normale niveauer af fugt og fedt i huden og er i balance. Denne hudtype kan som alle andre hudtyper dog opleve ændringer i sin hudtilstand.

Kender du til flere af disse tilfælde med din hud tyder det på, at du har en normal hud:

  • Huden ser fin ud, selv uden den bliver renset og fugtet.
  • Huden er hverken tør eller fedtet.
  • Huden omkring næsen kan godt skinne lidt, især hvis med makeup på.
  • Huden reagerer fint med de fleste produkter.
  • Oplever sjældent at få bumser og tilstopninger i huden.
  • Usynlige/ikke særlig tydelige porer.
  • Huden ændrer sig ikke ret meget fra sæson til sæson.
  • Makeup bliver siddende i løbet af dagen.

 

Fedtet Hud:

Fedtet hud er ofte et tegn på en hud der mangler fugt. Når huden ikke får den fugt den behøver, begynder den at overproducerer olie, også kaldet sebum, for at fugte sig selv. Dette kan ofte føre til urenheder og bumser, da hudens porer tilstoppes af olierne.

Kender du til flere af disse tilfælde med din hud tyder det på, at du har en fedtet hud:

  • Huden føles fedtet både med og uden makeup.
  • Huden har tendens til at skinne meget i løbet af dagen.
  • Store og synlige porer i pande og omkring næsen.
  • Tendens til at udvikle hudorme.
  • Makeup forsvinder hurtigt fra huden og foundation har svært ved at blive siddende på huden.

 

Kombineret Hud:

Har du en kombineret hud vil du opleve at din hud både er tør og fedtet. Dette skyldes at de midterste områder af ansigtet har flere oliekirtler, og derved er mere tilbøjelig til at være fedtede. Modsat er huden på kinderne ofte tør.

Kender du til flere af disse tilfælde med din hud tyder det på, at du har en kombineret hud:

  • Huden opfører sig anderledes på kinderne end i min t-zone.
  • Huden bliver fedtet omkring næsen, i panden og på hagen.
  • Tydelige og store porer omkring næsen.
  • Tendens til at udvikle hudorme.
  • Tendens til at få bumser i t-zonen men sjældent på kinderne.
  • Kinderne føles tørrere end min t-zone.
  • Det er svært at finde en foundation, der ser pæn ud over hele ansigtet.

 

Tør Hud:

En tør hud kommer i flere versioner. En meget tør hud kan godt minde om en sensitiv hud, da hudbarrieren er svækket. En tør hud mangler fugt både i form at vand og af olie. Den kan samtidig have tendens til rødme.

Kender du til flere af disse tilfælde med din hud tyder det på, at du har en tør hud:

  • Huden har en mat overflade og føles tør.
  • Huden føles stram.
  • Hudens porer er ikke særlig synlige.
  • Huden absorberer store mængder produkt hurtigt.
  • Makeup ser kraket ud og sætter sig i hudflager.
  • Jeg får sjældent bumser.
  • Produkter kan svie på huden.
  • Fine linjer og rynker er tydeligere når huden ikke er fugtet eller har fået creme.

 

Sensitiv Hud:

Sensitiv hud er også en ”reaktiv” hud. Den reagerer og ændre sig, alt efter hvilke omgivelserne. Afhængigt af hvor sensitiv huden er, kan den reagere på alt fra temperaturændringer, ændringer i luftfugtighed, produkter m.m. Man kan nemt forveksle sensitiv hud med tør eller irriteret hud. Sensitiv hud kan også være til den fedtede side og døje med urenheder og bumser.

Hvis flere af følgende punkter beskriver din hud, har du sandsynligvis en sensitiv hud:

  • Huden ændrer sig meget fra sæson til sæson.
  • Makeup og hudpleje skaber tit bumser og urenheder.
  • Huden har tendens til at blive varm og rød ved berøring eller fysiske påvirkninger (f.eks. ved peel -off masker eller ansigtsskrub).
  • Oplever tit meget rødme i huden.
  • Tendens til allergi eller udslæt.
  • Huden har det bedst ved brug af få produkter.
  • Produkter svier tit på huden.
  • Huden er uforudsigelig, og ændre sig meget fra den ene dag til den anden.

Hudpleje må aldrig prikke, stikke, svie, brænde, køle eller irritere din hud.

 
Rødme i Huden:

Oplever man vedvarende rødme i huden kan det skyldes Rosacea. Modsat en sensitiv hud som viser rødme ved irritation er Rosacea mere permanent. De typiske forandringer man ser i huden som tyder på rosacea er rødme, udvidede blodkar og knopper. Rødmen er ofte placeret midt i ansigtet, og kan have en følelse af stikken og prikken i huden.

Hvis flere af følgende punkter beskriver din hud, har du sandsynligvis Rosacea:

  • Huden føles varm.
  • Huden er næsten konstant rød.
  • Huden er svær at dække med makeup fordi rødmen skinner igennem.
  • Huden reagerer kraftigt ved temperatur forandringer.
  • Huden er rød ved næsen og kinderne.
  • Huden har en ujævn tekstur.

 

×
Ny ordre