fbpx

Hvad er forskellen på Tør og Dehydreret hud?

Når du hører om tør hud, tænker du måske tykke cremer og mangel på væske i kroppen. Eller måske vidste du ikke, at der er forskel på tør og dehydreret hud. Det helt normalt og derfor vil vi forklare dig forskellen.

Overordnet er tør hud en hudtype, mens dehydreret hud er en hudtilstand.

Tør hud

Tør hud betyder at din hud mangler fugt. Denne slags hudtype producere ofte mindre mængder olier end normal hud og kan derfor efterlade huden med en følelse af stramhed, kløe og flækkende hudflader. Det skyldes at huden har svære ved at holde på fugt, da den mangler de organiske stoffer der holder på fugten i huden. Har du tør hud, så gå efter produkter med olier eller hyloronsyre i dem. Undgå vandbaserede produkter, da de kan virke endnu mere udtørrende. Husk at eksfoliere, så de døde hudceller fjernes og du således påføre dine produkter på frisk hud.

Dehydreret hud

Dehydreret hud betyder at din hud mangler væske. Meget fedtet hud er ofte et tegn på at din hud mangler væske og derfor vil huden overkompensere med at producere mere olie, for at fugte sig selv. Prøv at indføre mere vand i din dagligdag og brug vandbaserede produkter, da de ikke tilføjer mere olie til din hud. Du kan se på ingredienslisten om et produkt er vandbaseret hvis ordene water, aqua eller vand står først på ingredienslisten. Det er vigtigt også at have fokus på din krops væskeniveau, da 80% af huden udseende kommer indefra. Du kan evt. spise flere grønsager med et højt indhold af vand eller tilføje et kosttilskud, der hjælper til at bevare fugten i huden og regulere olieproduktionen, hvis du døjer med fedtet hud eller fedtet T-zone.